Nordisk Bogholder
Vil du være en værdsat del af WaveCrests fortsatte vækst?
Hos WaveCrest søger vi en erfaren og selvstændig nordisk bogholder, som brænder for økonomi, struktur og præcision. Er du superbruger i Economics og har erfaring med bogholderi i flere lande? Så er det måske dig, vi leder efter!
Jobbeskrivelse
Som Nordisk Bogholder hos WaveCrest bliver du en nøgleperson i vores økonomifunktion og får ansvar for bogholderiet på tværs af de nordiske markeder. Med din strukturerede tilgang sikrer du, at vores finansielle processer er effektive, korrekte og i overensstemmelse med gældende regler og standarder.
Dine opgaver hos os
Som ansvarlig for vores nordiske bogholderi bliver du en nøglespiller i økonomiteamet. Du får ansvar for hele bogholderiet på tværs af vores nordiske markeder, og du vil få et tæt samarbejde med vores Nordic Finance Director og blive en vigtig sparringspartner i et stærkt nordisk økonomiteam.
Dine primære opgaver vil være:
- Kreditor- og debitorstyring
- Bankafstemninger og likviditetsstyring
- Momsafregning og skattehåndtering på tværs af Norden
- Lønrelateret bogføring
- Månedsafslutninger og rapportering
- Optimering af processer og systemudnyttelse i Economics
- Sikre, at systemerne udnyttes optimalt og du bidrager aktivt til løbende optimering af processer og arbejdsgange.
Profil
- Du har solid erfaring fra en lignende rolle – gerne i en international eller nordisk virksomhed.
- Du arbejder selvstændigt, struktureret og ansvarsbevidst.
- Du er superbruger i Economics og Excel.
- Du har godt kendskab til moms- og skatteregler.
- Du kommunikerer flydende på dansk og engelsk – skriftligt og mundtligt.
- Du trives i en hverdag præget af tempo, udvikling og en uformel tone.
Ansøgningsfrist
Vi holder samtaler løbende og ønsker opstart senest 1. juni 2025.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du læse mere på wavecrest.io eller kontakte Sune på sune.nielsen@wavecrest.io.
Travl hverdag? Det forstår vi godt.
Send blot dit CV og et par linjer om, hvorfor stillingen lyder som noget for dig – så tager vi den derfra.
Om WaveCrest
WaveCrest er et shopper marketing bureau, der hjælper nogle af de største brands med at skabe stærke kundeoplevelser og drive salget – lige dér hvor købsbeslutningerne træffes. Vores kultur er præget af energi, kreativitet og samarbejde, og vores DNA handler om at levere kvalitet med hjertet på rette sted. Vi er et passioneret team, der løfter i flok, tænker stort og har det sjovt sammen undervejs.
- Afdeling
- Field Force - Denmark
- Lokationer
- Denmark - Copenhagen, Denmark
Nordisk Bogholder
Indlæser ansøgningsskema