Field Sales - Gorenje / Hisense
Field Sales – Gorenje / Hisense
Har du passion for innovation og produkter i rivende udvikling? Har du en naturlig evne til at inspirere og vejlede andre? Og kunne du tænke dig at repræsentere to af de mest fremadskuende brands inden for hvidevarer og elektronik? Så er det måske dig, vi leder efter – vi søger lige nu fuldtids Field Sales Representatives for Gorenje og Hisense i Danmark med opstart den 1. august 2025.
Om rollen
Som Field Sales får du en central rolle i at styrke kundeoplevelsen i butikken – primært inden for detailsegmentet. Du bliver ambassadør for Gorenje og Hisense, som begge er kendt for at kombinere banebrydende teknologi med stilrent design. I tæt samarbejde med det nordiske hovedkontor bliver dit ansvar at øge synlighed, kendskab og salg af Gorenje og Hisense-produkter i udvalgte retailkanaler.
Dine ansvarsområder
Som en del af Field Sales-teamet får du ansvar for:
- At promovere Gorenje og Hisense-produkter i udvalgte detailbutikker
- At træne butikspersonale, så de er klædt godt på til at sælge vores produkter
- At drive direkte salg ved at engagere kunder i nøglebutikker – især i travle perioder
- At opbygge stærke relationer til butikschefer og øvrigt personale – også deltidsansatte
- At sikre optimal produktpræsentation og synlighed på hylden og gulvet
- At repræsentere brandet ved større events og produktlanceringer
- At holde dig opdateret på de nyeste produktlanceringer og teknologier
Den ideelle kandidat
Du er en karismatisk og engageret person, der brænder for at skabe resultater for de brands, du repræsenterer. Du tager naturligt rollen som salgscoach, brandambassadør og teknologientusiast. Du trives i et tempofyldt miljø og har let ved at skabe relationer med mange forskellige mennesker. Du er en stærk formidler, der kan fange interessen og formidle værdi og funktioner på en inspirerende måde.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring fra forbrugerelektronik, hvidevarer og detailbranchen
- Er udadvendt og dygtig til både præsentation og undervisning
- Har evnen til at motivere og engagere andre
- Er god til at opbygge relationer med både interne og eksterne partnere
- Er struktureret og vant til at styre din egen tid og kalender
- Har gyldigt kørekort
- Taler og skriver flydende dansk og engelsk – du bliver en del af et nordisk team og vil skulle afholde træninger på engelsk
Vi tilbyder:
Vil du være en del af et nordisk team, der arbejder for at skabe stærke brandoplevelser? Hvor du får mulighed for at repræsentere to af de mest innovative brands inden for hjemmeteknologi.
Vi tilbyder:
- Et dynamisk arbejdsmiljø med fokus på både personlig og faglig udvikling
- Et udviklingsprogram med fokus på retail, træning og salg
- En alsidig hverdag, hvor ingen dage er ens
- Frihed til at planlægge din egen arbejdsdag og salgsindsats i dit område
- Karrieremuligheder i både Gorenje/Hisense og WaveCrest
- Et stærkt professionelt netværk og muligheder for langsigtet udvikling
Om Gorenje og Hisense
Gorenje og Hisense er en del af Gorenje Group Nordic og kendt for at levere innovative, energieffektive og brugervenlige løsninger til det moderne hjem. Fra intelligente køleskabe og ovne til avancerede TV og klimaanlæg – missionen er at gøre hverdagen smartere gennem design og teknologi.
Om WaveCrest
WaveCrest – din arbejdsgiver og ansvarlig for drift og ledelse af Gorenje og Hisense -teamet – har over 20 års erfaring med at levere kvalitetsydelser inden for marketing og field services i hele Norden. Vi er stolte af at levere service i særklasse til vores kunder og samtidig udvikle vores medarbejdere og deres potentiale.
Interesseret?
Vil du være med til at forme fremtidens oplevelser inden for forbrugerelektronik? Så send din ansøgning allerede i dag og bliv en del af vores ambitiøse team med opstart den 1. august.
Ansøgningsfrist: 20. juni 2025
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: jens@wavecrest.io
- Afdeling
- Field Force - Denmark
- Lokationer
- Denmark, Denmark - Copenhagen
Field Sales - Gorenje / Hisense
Indlæser ansøgningsskema